Har du spørgsmål?

I studievejledningen kan du få hjælp til at træffe det rette studievalg

NET-HF

Net HF Efterslaegten

  • Du kan arbejde selvstændigt- og målrettet og kan klare dig uddannelsesmæssigt på egen hånd
  • Du er rimelig rutineret pc- og internetbruger
  • Softwarekrav: Du skal kunne åbne/gemme i docx-format
  • Du kan låne bøger på Efterslægten
  • Du bestemmer selv om du vil til eksamen december-januar eller maj-juni

 

Mød Carl, som har været kursist på Net-HF på Efterslægten - se video

Net-HF er fleksibel undervisning i HF-fag, hvor du ikke skal møde til undervisning på fastlagte tidspunkter. Undervisningen er virtuel og foregår på Efterslægtens kommunikationsplatform Fronter. Her finder du undervisningsmateriale og alt andet du skal bruge til faget: Oversigter, opgaver, vejledninger m.m. Det er også her du løser og får rettet opgaver og får din lærers respons.

Kommunikation med din lærer foregår også på Fronter, via mail eller du kan aftale at mødes med din lærer face-to-face. Alle net-kursister har adgang til Efterslægtens lektiecafé/studieværksted. 

Fagenes indhold er nøjagtigt det samme på Net-HF som på almindelige HF-hold. Også eksamen foregår på samme måde. Net-HF giver stor frihed, men kræver at du er i stand til at arbejde mere selvstændigt og målrettet, end du gør i traditionel holdundervisning. Net-HF kræver selvstændighed, modenhed og en god evne til at planlægge sin tid.

Mere om Net-HF


> Video på Youtube om netundervisning på Efterslægten

> Artikel fra MetroExpress om Net-HF

Hvert fag på Net-HF koster 450,- kr. Spansk A og Idræt B dog 1.100 kr.

Priserne er gældende for kursister, som:

• ikke er alderspensionister eller efterlønsmodtagere
• ikke i forvejen har en videregående uddannelse

SU – Statens Uddannelsesstøtte

Som fuldtidsstuderende (min. 23 timer pr. uge) kan du søge SU i "minSU" på www.su.dk. Du kan tidligst søge SU én måned før den dato du kan få SU fra. Har du or eksempel ret til SU fra 1/8, kan du tidligst søge fra 1/7. Det forudsætter dog at du er fyldt 18 år (du kan få SU fra kvartalet efter du fylder 18), og at du har fået brev om at du er optaget (Efterslægten udsender dette 1/6). Du kan kun få adgang til "minSU" med en digital signatur - den kan også bestilles på www.su.dk - bestil din digitale signatur i god tid så du er sikker på at få SU til tiden.

Du kan få dobbelt SU hvis du er enlig forælder. Hvis du har børn, kan du også ansøge kommunen om et særligt børnetilskud. Som SU-modtager skal du være studieaktiv, dvs. du skal møde til timerne (gælder naturligvis ikke for Net-HF-fag), aflevere skriftlige opgaver og gå op til planlagte eksamener i de fag du har meldt dig til. Ellers risikerer du at miste din SU og at blive meldt ud. Satserne for SU-stipendium er afhængige af alder, og af om du er hjemme- eller udeboende. Du kan læse alt om satser, lån, skat og frister på SU’s hjemmeside, www.su.dk

Det er meget vigtigt at du opgiver og hele tiden opdaterer korrekte oplysninger til SU.

Mere om SU