Det er altså ikke alle, der kan passe i en kasse

Katrine har fået sin HF-eksamen. Og det har ikke været en let vej. Men med den rigtige støtte og den rette skoleform blev det muligt. En skoleform, der gennem længere tid har været under økonomisk og politisk pres.

Katrine er 22 år

Til sommer er drømmen at starte på en videregående uddannelse; måske som skolelærer, måske i Aarhus, det er ikke besluttet endnu. Det er ikke alle beslutninger, der skal tages hurtigt. Det har Katrine lært. Men mulighederne er helt åbne for Katrine, der har afsluttet HF-enkeltfag med et tårnhøjt karaktergennemsnit.

Katrine startede først på et STX-gymnasium, men det passede slet ikke. Følelsen af hele tiden at blive målt og vejet var alt for hård ved hende. Katrine er en opmærksom og nysgerrig elev. Men samtidig er hun også stille og indadvendt. Den tvang, der lå i STX-strukturen med standpunktskarakterer, var ødelæggende, for Katrine har også en perfektionistisk side, og det blev destruktivt.

Fra nederlag på nederlag til en ny start på enkeltfag

Derfor startede Katrine i en 2-årig HF-klasse, men her følte Katrine heller ikke, at hun hørte til, så hun kastede håndklædet i ringen efter kun 3 måneder. Heller ikke denne kasse skulle vise sig at passe. Og det var svært, for Katrine var glad for undervisningsformen og særligt lærerne.

Og nogle af lærerne så godt, at her var en fagligt stærk og interesseret pige, der bare ikke passede i de stramme strukturer. Katrines matematiklærer så det og guidede hende til at starte på HF-enkeltfag. På den måde kunne Katrine læse de fag, der skal til for at få en fuld HF.

Den rette hylde og det rette tempo

Katrine peger på, at mange unge ikke føler, at de passer i de kasser, der findes, og at rigtig mange går alt for meget på kompromis med sig selv både personligt og fagligt, når det kræves, at alle skal haste igennem på to år. For Katrine har skiftet til enkeltfag betydet, at fordybelse blev mulig, og friheden til at gøre tingene utvunget og i det rette tempo har betydet alt.

Det kræver ansvar

Den frihed, der ligger i enkeltfagsstrukturen, er krævende, og det er helt afgørende, at man som studerende påtager sig ansvaret for egen uddannelse. Men med ansvarliggørelsen følger også friheden, som er så vigtig for, at rigtig mange unge mennesker ikke skal knække under de mange krav.

Den gode enkeltfagslærer

Katrines matematiklærer hjalp Katrine i gang med den rigtige uddannelse, og Katrine peger på, at netop de engagerede lærere, der går helhjertet ind i projektet, er den helt store forskel for unge som Katrine. Det er lærere, der ser unge som særegne, og som ønsker at møde dem i øjenhøjde, med respekt og som ligeværdige voksne mennesker.

Gennem uddannelsestiden har det været lærernes engagement i kursisterne, der samlet set har betydet mest. Gennem hele uddannelsesforløbet har Katrines matematiklærer været mentor for Katrine og hjulpet hende, når det var svært, som Katrine siger: ’Han hjalp mig med at tage det i bidder, ét skridt ad gangen.’

Fortsatte besparelser på HF-enkeltfag

HF-enkeltfag har gennem de sidste 4 år oplevet markante besparelser, og da regeringen forrige år rullede dele af omprioriteringsbidraget tilbage, var enkeltfagsområdet slet ikke med i tilbagerulningen sammen med resten af sektoren. Det kan undre, når politikere i både regeringen og partier i både rød og blå blok peger på, at der bliver enorm mangel på arbejdskraft i netop de sektorer, hvor enkeltfag historisk set har været fødekæde. Det er altså unge som Katrine, der bliver ramt af de fortsatte besparelser.

Katrine mener, at det er ret enkelt: det er helt centralt, at der fortsat er et tilbud til andre som hende. Der er, som hun siger, alt for mange, der skal gå på kompromis i stedet for at gøre det bedste, de kan. Det er enkeltfag, der har gjort det muligt for Katrine at gøre tingene på den rigtige måde. Altså den måde, der var rigtig for Katrine.