Læse-skrive-støtte

Læse-skrive-støtte og oplæsning til sprogfag, for andetsprogede, og ordblinde – IntoWords (tidligere CD-ORD)

Efterslægten har skolelicens til programmet IntoWords, som bl.a. hjælper med:

  • Oplæsning af tekster på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk
  • Stavekontrol og skrivestøtte med ordforslag

Programmet er altså til rådighed for alle vores kursister. Hvis du er diagnosticeret ordblind, kan du desuden få en scanner stillet til rådighed af SPS-systemet. Hvis du ikke er ordblind (eller svagt ordblind) kan du stadig have glæde af programmet.

Vejledning til at installere IntoWords

Hvis ikke du allerede har det, så installér først Acrobat Reader fra Adobes hjemmeside. Så kan din IntoWords-installation inkludere et plugin til Adobe.

IntoWords

Gå til Vitec-MV’s download-side (se billedet nedenfor). Klik på IntoWords, og vælg “IntoWords Mac” eller “IntoWords Windows” (et stykke nede på listen); så hentes installationsprogrammet, som du skal køre på din computer.

IntoWords installation

Gennemfør installationen med de valg, som programmet foreslår. Det placerer et IntoWords-ikon på dit skrivebord til at starte programmet.
Du skal undervejs logge ind, og her skal du vælge den login-metode der hedder “Unilogin”, og logge ind med dit Unilogin.

Har du brug for hjælp?

  • Har du tekniske problemer med IntoWords, fx problemer med installationen, kan du få hjælp på IT-kontoret, eller fra firmaets support (Vitec, telefon 65918022).
  • Har du problemer med brugen af IntoWords, kan du kontakte Metin (MV).
  • Har du vanskeligheder med at læse eller skrive, kan du kontakte vores læsevejledere. Det er Line (FR) og Anne (AT).

Metin, Line og Anne har træffetider i Studiesalen. Du kan se dem på infoskærmene på skolen, eller på opslag i Studiesalen.

Oversigt over skolens IT-løsningerVejledning til at søge IT-hjælpNyttige links