Systime

Brug af ressourcer fra Systime

De fleste af vores kursister får brug for screenings, e-bøger, i-bøger eller andre ressourcer fra forlaget Systime, eller fra andre forlag der benytter Systimes portal. I så fald vil der ligge en e-nøgle eller et dybt Systime-link til pågældende ressource i din klassenotesbog, eller du får det udleveret af din lærer. For at bruge dette skal du have et Systime-login, og det er mest overskueligt hvis du får dette login til at virke, inden du benytter det dybe link eller e-nøglen.

1. Få styr på dit Systime-login

  • Hvis du ikke har styr på dit Unilogin, så start med dét!
  • Gå til systime.dk og klik ”Log ind” oppe til højre.
  • Vælg ”Log ind med UNILogin”.
  • Anvend dit Unilogin-brugernavn og din piftede adgangskode til at logge på. (Det sker evt. automatisk.)
  • Hvis du nu kommer til siden ”Opret konto”, skal du udfylde de krævede felter. Vi anbefaler, at du hvor de beder om din Email indtaster din Efterslægten-Office 365-konto, altså dit Unilogin-brugernavn efterfulgt af @hfc.dk. Slut af med at klikke ”Opret konto” nederst på siden.

Når du er logget ind, så klik på dit brugernavn oppe til højre, og vælg ”Min profil”.

  • Check ”Email” – der skal enten stå din Efterslægten-Office 365-konto, eller din private mailadresse.
  • Check ”Nuværende uddannelsessted” – der skal stå HF-Centret Efterslægten. Ellers, så klik ”Rediger” og tast fx ”hf-c” for at vælge HF-Centret Efterslægten
  • Check at der ved “Uddannelsesretning” står “HF”.
  • Check at der står ”MinKonto ER tilknyttet UNILogin” nederst – ellers tryk ”Tilknyt UNILogin”.
  • Slut af med at klikke ”Gem” nederst på profilsiden.

Så er du klar til at bruge de dybe links du får udleveret!

2. Brug et dybt Systime-link eller en e-nøgle

Klik på det link til en screening, e-bog eller i-bog, som du får udleveret når du skal bruge det.

  • Kommer du direkte ind på ressourcen, er det fint.
  • Får du et login-billede, så vælg ”Log ind med UNILogin”, og anvend dit Unilogin-brugernavn og din piftede adgangskode til at logge på.

Har du modtaget en e-nøgle, så log på Systime som beskrevet i afsnit 1, og klik på “Aktivér eNøgle” ude til venstre. Indsæt e-nøglen, og klik Ativér.

Er du på flere skoler?

Hvis du er tilknyttet flere skoler samtidig, og hvis du skal benytte Systime-ressourcer fra begge, bliver det mere kompliceret. Kontakt os på IT-kontoret hvis du har vanskeligheder!

Du kan evt. også søge hjælp fra systime@systime.dk.

Oversigt over skolens IT-løsningerVejledning til at søge IT-hjælpFliser