Unilogin

Brug Unilogin til Systime i-bøger, screenings, ordbøger m.m.

Du skal bruge dit Unilogin til Netprøver, og også til mange af siderne vi har lavet fliser til her. Ruller du lidt ned på siden, står der lidt forklaring til hver flise.

Dit Unilogin følger dig gennem uddannelsessystemet; du kender det måske fra folkeskolens nationale tests. Det bruges til en mængde forskellige ressourcer i den danske undervisningssektor.

På sider der bruger Unilogin, skal du ofte klikke på en knap der hedder noget i retningen af “Log ind med Unilogin” før du skriver dit login.

Hvis du kan både dit brugernavn og din adgangskode til Unilogin, er det jo fint. Ellers skal du bruge dit NemID for at få styr på dit Unilogin. (Brugernavnet kan du dog også finde i mailen “Dine login på Efterslægten”.)

Brug dit NemID til at få styr på dit Unilogin

Gå til siden mitunilogin.dk, eller en anden side der kræver Unilogin.

Unilogin: Brugernavn

Skriv dit Unilogin-brugernavn hvis du kender det, og klik Næste. Hvis du ikke kender dit brugernavn, så klik på ”Jeg kender ikke mit brugernavn”, og log på med dit NemID — så får du oplyst dit brugernavn! Du kan ikke ændre brugernavnet.

Unilogin: Adgangskode

Skriv din Unilogin-adgangskode hvis du kender den, og klik Log ind. Hvis du ikke kender din adgangskode, så klik på ”Få en ny adgangskode”, vælg “Glemt adgangskode”, og log på med dit NemID — så får du mulighed for at vælge en adgangskode.

Hvis dit Unilogin er tilknyttet flere skoler, eller hvis du har flere roller, kan du blive bedt om at vælge mellem disse. Dette gælder fx hvis du også er forælder til et barn på en skole der bruger Aula.

Bemærk: Du må aldrig dele login med andre. Hvis andre kender din adgangskode, så klik “Få en ny adgangskode”.

Systime: i-bøger, screening m.m.

Hvis du skal bruge dit Unilogin fordi du skal have adgang til ressourcer på Systimes portal, læs mere her.

Oversigt over skolens IT-løsningerVejledning til at søge IT-hjælpFliser