Åbningstid
IT-kontoret har som regel åbent hverdage fra 7:45 til 15:00 (og mange dage åbner vi tidligere og lukker senere).
Vejledning til at søge IT-hjælp

Du kan finde svar på mange IT-spørgsmål via vores oversigt over skolens IT-løsninger. Hvis du har adgang til Elevintra, kan du gå direkte til denne side i stedet.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte os på IT-kontoret på skolen, på telefon, eller på mail – læs videre nedenfor.

IT-kontoret har som regel åbent hverdage fra 7:45 til 15:00 (og mange dage åbner vi tidligere og lukker senere).
Du er i åbningstiden altid velkommen med din computer på vores IT-kontor på kontorgangen ved siden af lærerværelset. Er vi ikke lige på vores kontor, så ring på telefonnummeret slået op ved døren – vi er nok lige i nærheden. Vil du være helt sikker på at træffe os, kan du lave en aftale pr. mail eller telefon.
Du kan ringe til IT-leder Niels Østergård på 3396 4010, eller til IT-supporter Robert Rasmussen på 3396 4020, i åbningstiden.
Vi benytter tit fjernsupport, hvor vi kan se din skærm og betjene din computer mens vi snakker i telefon. Hertil benytter vi TeamViewer, som midlertidigt skal installeres på din computer. Vi kan snakke dig igennem dette i telefonen, men du kan også prøve at følge nedenstående vejledning inden du ringer.
Klik på linket forneden, som downloader TeamViewerQS, som du skal installere på din computer (det er midlertidigt!). Giv programmet tilladelse til at køre og til at ændre. På Mac skal du også give adgangstilladelse til Skærmoptagelse (dvs. til at vi kan se din skærm – vi optager ikke!) og Tilgængelighed (dvs. at vi kan styre mus og tastatur). Ring os op i åbningstiden, og fortæl os det ID og den adgangskode, som fjernsupport-programmet viser på din skærm. Når du har downloadet TeamViewerQS, ligger programfilen i din Overførsler-mappe, indtil du sletter det. Du kan evt. starte programmet igen senere ved at dobbeltklikke på programfilen.
Du kan også maile til IT-kontoret på IT-kontor@hfc.dk (eller IT-leder Niels Østergård no@hfc.dk hhv. IT-supporter Robert Rasmussen rr@hfc.dk). Vi svarer normalt inden for én arbejdsdag.
Skriv meget gerne fra din skolemail, eller husk at oplyse dit kursistnummer, eller fuldt navn og klasse eller fødselsdag. Du kan hjælpe os med at hjælpe dig, hvis du i din mail besvarer en del af følgende spørgsmål.
Oplys dit kursistnummer og/eller fulde navn og klasse eller fødselsdag. (Hvis du skriver fra din Skolemail, ved vi hvem du er!)
Oplys om du har fået beskeden “Dit Efterslægten-login” i din digitale post, og om du har skiftet din Efterslægten-adgangskode som beskrevet i beskeden.
Oplys om du kan logge på hver af siderne
Oplys hvilket hold og hvilken ressource, notesbog, side, underside, i-bog, modul, henvisning, eller andet, som problemet omhandler.
Hvis det fx drejer sig om en i-bog eller et link, vil vi gerne se præcis de instruktioner din lærer har givet dig. Hvis det er et problem i en notesbog, bruger du så OneNote-appen, OneNote i Teams, eller bruger du OneNote Online i din browser?
Send os meget gerne screenshots der viser problemet – to billeder kan sige mere end 2000 ord! I Windows kan du fx gemme et screenshot i klippebordet med tasten PrintScreen, Fn+PrtScr, eller lignende; på Mac kan du gemme et screenshot på skrivebordet med Cmd+Shift+3. Det er en god idé at sende to screenshots:
Oplys om du har installeret Microsoft Office-pakken fra vores side, eller om du havde den på forhånd, og oplys om du er logget ind i Word (og dermed Office-pakken) med din Efterslægten-konto (brugernavn med @hfc.dk), eller om du er logget ind med en anden Microsoft-konto (brugernavn fx din private mail-adresse eller noget fra en anden skole). Du kan se dit login i Word på siden Filer > Konto.
Oplys om du bruger Mac eller Windows, og gerne hvilken version (fx Windows 11; macOS 15 Sequoia). Oplys evt. også, hvilken browser du bruger (fx Chrome, Edge, Firefox, Opera, Safari).