World Aid-klassen

For dig der gerne vil rejse og gøre en forskel for andre

På to år i Efterslægtens World Aid-klasse får du både en HF-eksamen og såvel teoretisk som praktisk indsigt i udviklingsarbejde og volontørarbejde.

Hvad er World Aid-klassen?

World Aid-klassen fokuserer på humanitært arbejde. Efter undervisning i udviklingsarbejde og global ulighed, rejser vi til et udviklingsland for at studere kulturforskelle, besøge udviklingsorganisationer og deltage i volontørarbejde. Tidligere har klassen rejst til Guatemala og Cambodia.

I World Aid-klassen får du en fuld HF ligesom i en almindelig klasse. Men du får også teoretisk og praktisk indsigt i udviklings- og volontørarbejde. Og du får en rejse, du med garanti aldrig glemmer.

Rejsen forudsætter, at du har lyst og modenhed til at deltage på 2-3 ugers rejse i et udviklingsland, hvor nøgleordene er sammenhold og respekt for kulturmødet. Kursister under 18 kan sagtens deltage i turen, der har en egenbetaling på ca. 6000 kr. Rejsen bliver planlagt i samarbejde med professionelle udviklingsorganisationer og på skolen får du hjælp til alle rejsens forberedelser – alt fra vacciner til visumansøgning.

Brochure om 2-årig HF

BYOD: Vi forventer at du medbringer egen computer

Hvordan kommer jeg i World Aid-klassen?

Når du udfylder din uddannelsesplan (ansøgningsskema), skal du markere at du ønsker at gå i World Aid-klassen. I øvrigt skal du bare udfylde uddannelsesplanen helt som normalt. Ansøgningsskemaet hedder nu “Uddannelsesplan” og kan udskrives her.

Ansøg inden 1. marts.

Udskriv Uddannelsesplan (ansøgningsskema)

Ansøg på optagelse.dk

Sådan ser din HF ud

1. HF: Ud over obligatoriske fag og faggrupper (se længere nede) skal du også vælge et af disse fag når du ansøger: billedkunst, dans, design, drama, idræt, mediefag og musik (1. semester). Se alle fagene nedenfor eller se video om 1. HF-valgfag.

2. HF: Her skal du have en fagpakke og et valgfag. På hjemmesiden “Adgangskortet” kan du se om bestemte videregående uddannelser kræver specifikke valgfag og niveauer. Se Adgangskortet her.

Du kan læse meget mere om fagpakkerne og alle valgfagene lige her.

Obligatoriske fag og faggrupper

Alle har de obligatoriske fag:

  • dansk A
  • engelsk B
  • matematik C
  • valgfag 1. HF C

NF – naturvidenskabelig faggruppe:

  • biologi C
  • geografi C
  • kemi C

KS – kultur- og samfundsfaggruppe

  • historie B
  • samfundsfag C
  • religion C

Se video fra Guatemala 2014

Vil du gerne starte på skolen?

Kom i gang med det samme

Gå til tilmelding