Denne side er kun relevant, hvis du lige har fået nulstillet adgangskoden til dit Efterslægten-login.
Når vi har nulstillet adgangskoden til dit Efterslægten-login, har du ikke adgang til vores IT-systemer, før du selv har valgt en ny adgangskode. For at gøre det skal du bruge en computer, tablet eller mobiltelefon med internetadgang — du kan ikke bruge skolens trådløse net endnu.
Gå til mit.hfc.dk og klik på den sorte knap “Skift adgangskode” nederst. Der kommer en side med fire felter:
Når du klikker “Skift”, får du mulighed for at få din nye kode tilsendt på SMS, hvis vi har registreret dit korrekte mobilnummer.
I de kommende dage anbefaler vi, at du taster koden selv i alle de systemer, hvor du bruger dit Efterslægten-login, i stedet for at bruge den kode, din computer eller telefon husker for dig. Computeren ved ikke, at det er samme kode til alle systemer, så den vil foreslå den gamle kode, indtil du har gemt den nye hvert sted.
Bemærk også, at hvis du prøver flere gange inden for kort tid med en forkert kode, bliver du lukket ude af systemerne et stykke tid og skal kontakte os for at komme ind igen.
Nogle steder er brugernavnet uden @hfc.dk til sidst, og nogle steder er det valgfrit. Men i det, der hedder din Microsoft-konto (nogle gange betegnet en “mail” eller en “Arbejds- eller skole-konto”), skal der stå @hfc.dk sidst i brugernavnet. Adgangskoden er altid den samme, du lige har valgt.
Du kan læse mere om vores IT-løsninger på Elevintra eller her på IT-siden. Har du brug for hjælp, kan du kontakte IT-kontoret.