For censorer

og andre gæster på Efterslægten

Kære censor!

Du finder de vigtigste informationer om dit mundtlige censorat på Efterslægten i dit censorbrev, som vi sender som Digital Post til din skole. Undervisningsbeskrivelser m.v. finder du på din censorside på LUDUS Web; det kræver et link og et login, som du også finder i censorbrevet.

Tjek ind og ud i skranken; her udleveres trådløst login og elevliste på papir. Let morgenmad og frokost serveres på lærerværelset midt på kontorgangen.

Find vej

HF-Centret Efterslægten
Efterslægtsvej 5
2400 København NV

Skranken finder du på Etage 1 (se Find rundt nedenfor).

Bus og tog

Mulighederne er mange; brug rejseplanen. Fra busstoppet Nordvestkirken (bus 68) er der kun 100 meter at gå; fra Bellahøj (250S, 350S, 5C eller 26) er der 500 meter. Hvis du vil undgå skift til bus er der 2 km at gå eller cykle fra Nørrebro Station (S-tog linje F eller metrolinje M3), eller 5 km fra Nørreport Station.

Bil

Du finder gratis kantstensparkering i kvarteret nord og vest for Efterslægten (kort; find Brønshøj/Utterslev, som ligger nordvest for parkeringsområdet NORDVEST, og zoom ind). Parkér i markerede pladser, eller vær opmærksom på ikke at blokere for beboernes indkørsler og at holde mindst 10 meter fra hjørner.

Find rundt

Vi har tre bygninger (hovedbygningen med lokalerne 1-37, Villaen med V1 og V2, samt idrætsbygningen NOBIS med N1-N4). Hovedbygningen har fire etager. Ankommer du fra fra Hyrdevangen eller Efterslægtsvej kommer du ind på Etage 0, men fra Utterslevvej kommer du ind på Etage 1, hvor du også finder receptionen (skranken, kontoret) og lærerværelset. Lokalerne 20-29 er på Etage 2, men ikke alle lokalers numre er lige så logiske – se tegningen!