Idræts[-]klassen

 

I form til videregående uddannelser

Idrætsklassen på Efterslægten er for dig der elsker at dyrke sport og gerne vil blive endnu bedre. Idrætsklassen ruster dig til en videregående uddannelse fx inden for idræt, fysioterapi eller som træner, sportsinstruktør, ergoterapeut eller sygeplejerske.

Hvad er idrætsklassen?

“Idrætsklassen” er en toårig HF-klasse som giver dig adgang til videregående uddannelser. Idrætsklassen har de samme fag som en Standard-HF, men er for dig der elsker at dyrke sport og gerne vil blive endnu bedre til flere discipliner. Andet år er der mulighed for en studietur til et sports’resort’ (forventet egenbetaling maks. 5.000 kr.).

Du prøver en masse spændende idrætsdiscipliner og bliver en dygtigere sportsudøver eller træner. Fokus er på bl.a. træningslære, coaching, anatomi og fysiologi. Du har selvfølgelig også alle de øvrige, almindelige HF-fag, i perioder med fokus på klassens fælles interesse. Med en HF-eksamen fra Idrætsklassen er du godt rustet til en videregående uddannelse fx inden for idræt og fysioterapi eller en uddannelse som træner, sportsinstruktør, ergoterapeut eller sygeplejerske.

Brochure om 2-årig HF

BYOD: Vi forventer at du medbringer egen computer.


Hvordan kommer jeg i Idrætsklassen?

Når du udfylder din uddannelsesplan (ansøgningsskema), skal du markere at du ønsker at gå i Idrætsklassen I øvrigt skal du bare udfylde uddannelsesplanen helt som normalt. Ansøgningsskemaet hedder nu “Uddannelsesplan” og kan udskrives her.

Ansøg inden 1. marts.

Udskriv Uddannelsesplan (ansøgningsskema)

Ansøg på optagelse.dk

Sådan ser din HF ud

1. HF: Ud over obligatoriske fag og faggrupper (se længere nede) skal du også vælge et af disse fag når du ansøger: billedkunst, dans, design, drama, idræt, mediefag og musik (1. semester). Se alle fagene nedenfor eller se video om 1. HF-valgfag.

2. HF: Her skal du have en fagpakke og et valgfag. På hjemmesiden “Adgangskortet” kan du se om bestemte videregående uddannelser kræver specifikke valgfag og niveauer. Læs mere om Adgangskortet her.

Du kan læse meget mere om fagpakkerne og alle valgfagene lige her.

Obligatoriske fag og faggrupper

Alle har de obligatoriske fag:

  • dansk A
  • engelsk B
  • matematik C
  • valgfag 1. HF C

NF – naturvidenskabelig faggruppe:

  • biologi C
  • geografi C
  • kemi C

KS – kultur- og samfundsfaggruppe:

  • historie B
  • samfundsfag C
  • religion C

Se video om Idrætsklassen

Vil du gerne starte på skolen?

Kom igang med det samme

Gå til tilmelding