C:NTACT forumteater besøgte Efterslægten med en forestilling om diskrimination
Mandag d. 4. november havde Efterslægten besøg af Teater C:ontact med forumteaterforestillingen: ‘Dark & Stormy’. Det er med forestillingen målsætningen at sætte fokus på diskrimination i nattelivet.
Forestilingen bestod dels af personlige beretninger om diskrimination, dels af teaterforestillingen ‘Dark & Stormy’.
De personlige og rørende fortællinger fra mennesker, der har oplevet diskrimination og ensomhed, gjorde indtryk på Efterslægtens kursister, og i den efterfølgende spørgerunde var det tydeligt, at fortællingerne havde rørt kursisterne:
“Jeg vil bare sige: kæmpe respekt til jer”, lød bl.a. et af kursisternes indlæg.
Tæt på
Forestillingen gennemspillede en helt almindelig aften i det Københavnske natteliv. Kursisterne fik mulighed for at bidrage til udviklingen af forestillingens narrativ ved at komme med gode idéer og ved selv at tage plads i stykket. Modige kursister spillede således med i forestillingen.
Forestillingen er støttet at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune og er et tiltag mod diskrimination og chikane i nattelivet.