whistle-blower-ordning

 

 

 

HF-Centret Efterslægten har etableret en whistleblowerordning, som kan benyttes af alle medarbejdere. HF-Centret Efterslægten ønsker med ordningen, at alvorlige lovovertrædelser, seksuelle krænkelser og øvrige alvorlige forhold kommer frem i lyset, og at der stilles en kanal til rådighed, så medarbejdere kan indberette om sådanne uden frygt for negative konsekvenser.

Whistleblowerordningen er et supplement til de almindelige kanaler f.eks. rektor, nærmeste leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant med henblik på at rejse bekymringer om kritisable eller utilfredsstillende forhold.

Whistleblowerordningen består af en ekstern enhed og en intern enhed.

Den eksterne enhed er outsourcet til en ekstern tredjepart i Stenhusfællesskabet.

Enheden består af:

  • Mette Kathrine Millard, Løn- og økonomichef
  • Merete Munch Scheelhardt, GDPR-ansvarlig

Den eksterne enhed modtager og screener enhver indberetning, som foretages via whistleblowerordningen. Screeningen skal sikre, at alle indberetninger behandles upartisk og fortroligt, samt at de relevante personer i den interne whistleblowerenhed inddrages.

Indberetning sker gennem et IT-system, der er placeret hos Stenhusfællesskabet. IT-systemet er baseret på en løsning fra Whistleblower Software ApS. Der er link til indberetningssystemet på HF-Centret Efterslægtens intranet.

Der er i forbindelse med outsourcing indhentet de fornødne garantier for, at den eksterne enhed i Stenhusfællesskabet lever op til lovens krav.

HF-Centret Efterslægten har udpeget en intern whistleblower-enhed (IWB), som består af en intern, upartisk afdeling. Denne har ansvar for at følge op på indberetninger mv.

Enheden består af:
Rektor (Tania Sheikh Larsen), AMR (Rikke Faber), TR (Line Schelde) og ledelsesrepræsentant i AMG (Michael Krarup)

Michael Krarup er udpeget som kontaktperson på skolen og varetager kommunikationen med Stenhusfællesskabet.

Skolen vil en gang årligt offentliggøre oplysninger om:

 

  • Hvor mange indberetninger der er realitetsbehandlet
  • Hvor mange indberetninger der er afvist eller afsluttet
  • Hvor mange indberetninger der har givet anledning til politianmeldelse

I forbindelse med offentliggørelsen vil de overordnede temaer for modtagne indberetninger blive anført.

Offentliggørelsen sker på skolens hjemmeside under “Lovpligtige oplysninger”.