Hvad er Dans & idræt+klassen?
“Dans & Idræt” er en to-årig HF-klasse som giver dig adgang til videregående uddannelser. klassen har de samme fag som i HF Klassisk, men er for dig der gerne vil kombinere din danse- eller idrætspassion med at tage en ungdomsuddannelse.
I idræt prøver du en masse spændende idrætsdiscipliner og bliver en dygtigere sportsudøver eller træner. Fokus er på bl.a. træningslære, coaching, anatomi og fysiologi.
I dans arbejder vi med kroppens udtryk, at stå på en scene og at flytte grænser. Vi har fokus på forholdet mellem krop og udtryk.Du har selvfølgelig også alle de øvrige, almindelige HF-fag.
Med en HF-eksamen fra dans & Idræt+klassen er du godt rustet til en videregående uddannelse fx inden for idræt og fysioterapi eller en uddannelse som træner, sportsinstruktør, ergoterapeut eller sygeplejerske.
Vi sambejder med Team Copenhagen
Team Copenhagen er et samarbejde mellem københavnske uddannelsesinstitutioner, københavnske idrætsklubber og eliteidrætsorganisationen Team Copenhagen.
For at blive sportsligt godkendt som Team Copenhagen-elev, skal du være sportsudøver på betragteligt højt plan, hvilket akademiet vurderer i samarbejdet med klubber og specialforbund. Elever optaget på Team Copenhagen uddannes under følgende vilkår:
- Et normalt 2-årigt uddannelsesforløb
- Tid til morgentræning tirsdag og torsdag morgen
- Særlig fraværsordning omkring sportsligt fravær, herunder mulighed for at deltage i fx stævne- og landsholdsaktivitet
- Mulighed for fleksible aftaler omkring skriftlige afleveringer
- Jævnlig vejledning, samtaler og mentorordning med elitesportskoordinatoren
- Lifeskills-program
Når du har opnået din sportslige godkendelse fra Team Copenhagen, skal du ansøge os på normal vis via Optagelse.dk, samt vedlægge din sportslige godkendelse til ansøgningen. Læs mere om vores Team Copenhagen-ordning eller på Team Copenhagens egen hjemmeside her: Hvad er Team Copenhagen Eliteidrætsakademi?/
BYOD: Vi forventer at du medbringer egen computer
Hvordan kommer jeg i Dans & Idræt+klassen?
Du udfylder bare blanketten i optagelse.dk inden deadline. Vi anbefaler, at du søger, så snart du har truffet dit valg. Vi plejer at optage alle vores 1. prioritetsansøgere, der har søgt os rettidigt.
Ansøg inden 1. marts.
Sådan ser din HF ud
1. HF: Ud over obligatoriske fag og faggrupper (se længere nede) skal du også vælge et af disse fag når du ansøger: dans, eller idræt (1. semester). Se alle fagene nedenfor eller se video om 1. HF-valgfag.
2. HF: Her skal du have en fagpakke og et valgfag. På hjemmesiden “Adgangskortet” kan du se om bestemte videregående uddannelser kræver specifikke valgfag og niveauer. Læs mere om Adgangskortet.
Læs meget mere om fagpakkerne og alle valgfagene.
Obligatoriske fag og faggrupper
Alle har de obligatoriske fag:
- dansk A
- engelsk B
- matematik C
- valgfag 1. HF C
NF – naturvidenskabelig faggruppe:
- biologi C
- geografi C
- kemi C
KS – kultur- og samfundsfaggruppe:
- historie B
- samfundsfag C
- religion C