Hvad er Sygepleje & sundhed?
Sygepleje- og sundhedsklassen er en toårig HF-klasse på Efterslægten, som giver dig adgang til videregående uddannelser. Sygepleje & Sundhed er for dig der gerne vil gøre en reel forskel i samfundet. I Efterslægtens sundhedsklasse kombineres de obligatoriske HF-fag med et særligt fokus på sundhed og omsorg. Det er derfor den oplagte linje, hvis du drømmer om at arbejde inden for det sundheds- eller samfundsfaglige område.
Efter HF Sygepleje & Sundhed har du mulighed for at søge ind på videregående uddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut, jordemoder, socialrådgiver eller ergoterapeut. Du kan også vælge vejen som bioanalytiker eller læge, eller vælge at gå i retning af brandmand eller idrætsmassør.
Hvis du drømmer om en HF, hvor du både får stærk faglig ballast og en klar retning mod uddannelser, hvor du kan gøre en forskel for andre, er Sygepleje & Sundhed på Efterslægten et oplagt valg.
BYOD: Vi forventer at du medbringer egen computer
Hvordan kommer jeg i Sygepleje & Sundhed-klassen
For at blive optaget i Efterslægtens Sygepleje & Sundhed-klasse udfylder du bare blanketten på optagelse.dk inden den fastsatte deadline. Vi anbefaler, at du søger, så snart du har truffet dit valg, så du kan sikre dig din plads på Efterslægten. Vi optager som regel alle vores 1. prioritetsansøgere, der har søgt inden fristen.
Ansøg inden 1. marts
Sådan er din HF bygget op på Efterslægten
1. HF – obligatoriske fag og første valgfag
Ud over de obligatoriske fag og faggrupper skal du allerede ved ansøgningen vælge
ét valgfag i 1. semester. Du kan vælge mellem:
● Billedkunst
● Dans
● Design
● Idræt
● Mediefag
● Musik
Se alle fagene her på siden eller tjek vores video om 1. HF-valgfag.
2. HF – fagpakke og valgfag
I 2. HF vælger du en fagpakke samt et ekstra valgfag. På hjemmesiden Adgangskortet kan du se, om specifikke videregående uddannelser kræver bestemte fag eller niveauer.
Du kan læse meget mere om fagpakkerne og valgfagene.
Obligatoriske fag og faggrupper
Alle HF-elever har disse obligatoriske fag:
● Dansk A
● Engelsk B
● Matematik C
● Valgfag fra 1. HF (C-niveau)
Naturvidenskabelig faggruppe (NF):
● Biologi C
● Geografi C
● Kemi C
Kultur- og samfundsfaggruppe (KS):
● Historie B
● Samfundsfag C
● Religion C
