CD-ORD

Læse-skrive-støtte og oplæsning til sprogfag, for andetsprogede, og ordblinde

Efterslægten har skolelicens til programmet CD-ORD, som bl.a. hjælper med:

  • Oplæsning af tekster på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk
  • Stavekontrol og skrivestøtte med ordforslag

Programmet er altså til rådighed for alle vores kursister. Hvis du er diagnosticeret ordblind, kan du desuden få en scanner stillet til rådighed af SPS-systemet. Hvis du ikke er ordblind (eller svagt ordblind) kan du stadig have glæde af programmet.

Vejledning til at installere CD-ORD

Start på Vitec-MV’s download-side (se billede 1 nedenfor). Klik på CD-ORD, og vælg “CD-ORD Mac” eller “CD-ORD Windows”; så hentes installationsprogrammet, som du skal køre på din computer.

Installation på Windows

(Se i stedet næste afsnit hvis du bruger Mac!)

Når du har startet installationsprogrammet, skal du vælge, hvilke ekstra sprog og stemmer du vil have til oplæsning (se billede 2). Dansk sprogpakke henter yderligere 3 oplæsningsstemmer, og anbefales. De øvrige sprog kan du vælge afhængigt af dit behov (jo flere valg, des længere installationstid!) Når valgene er foretaget, skal du klikke ”Installer”. Du skal muligvis godkende i dialog-boksen ”Må CD-ORD foretage ændringer på denne computer”. Til slut skal du trykke OK i boksen ”Installation udført”.

Nu kan du køre CD-ORD vha. ikonet på skrivebordet. Du får så vist billede billede 6 nedenfor, hvor du logger ind med dit Unilogin.

Installation af CD-ORD

Installation på Mac

Kør installationen, som du plejer med den slags på din Mac. Du skal vælge eller dobbeltklikke på ”CD-ORD”, JA, ACCEPTER eller INSTALLER nogle gange undervejs, og du skal bruge din computer-kode.

I billede 3 skal du trykke på ”Åbn Sikkerhed og Anonymitet”, og i billede 4 skal du klikke på hængelåsen, skrive din computer-kode, markere CD-ORD, og til sidst trykke på Log Ind (se billedet 5).

Nu skulle du gerne se billede 6, hvor du logger ind med dit Unilogin. Derefter kan du køre CD-ORD vha. ikonet på skrivebordet.

Har du brug for hjælp?

  • Har du tekniske problemer med CD-ORD, fx problemer med installationen, kan du få hjælp på IT-kontoret, eller fra firmaets support (Vitec, telefon 65918022).
  • Har du problemer med brugen af CD-ORD, kan du kontakte Metin (MV).
  • Har du vanskeligheder med at læse eller skrive, kan du kontakte vores læsevejledere. Det er Line (FR) og Flemming (FJ).

Metin, Line og Flemming har træffetider i Studiesalen. Du kan se dem på infoskærmene på skolen, eller på opslag i Studiesalen.

Oversigt over skolens IT-løsningerVejledning til at søge IT-hjælpFliser